Pornolinks rammer danske domæner

Gode solide stærke danske links, kan give et website fornuftige placeringer i Google, men desværre kan det omvendte i visse tilfælde også opleves.

Siden august har vi observeret en stigning i links fra pornorelaterede websites ind til danske domæner og forsøgt at finde en nærmere årsag.

Det er vi bestemt ikke ene om, fænomenet er bredt og rammer uden nogen sammenhæng inden for vidt forskellige brancher.

Hvad oplever vi?

Mange af de domæner vi overvåger dagligt er begyndt, at få indgående links fra pornosider med danske kopierede omskrevne tekster.

Der linkes fra et enkelt ord på en underside og selve domænerne er opsat med mange undersider og dermed mange udgående links.

Flere af vores kunder har oplevet mere end 30 domæner der linker og det får naturligvis alarmklokkerne til at ringe – den type links er bestemt ikke vejen til gode placeringer i Google.

Hvad er formålet+

Vi har diskuteret det med flere i branchen og det ser ikke ud ti der er noget system i den måde der linkes ud fra siderne.
Formålet må derfor være noget andet end at ramme de sites der linkes til.

En mulighed kan være, at pornosiderne forsøger at opnå autoritet ved at linke ud til gode danske domæner og på den måde ”snyde” Googles algoritmer til at omgå ”Spam” etiketten.
Det kan være fordelagtigt på flere måder.

Et domæne med kopierede omskrevne tekster vil få meget dårlige kår i Google pga meget høj bouncerate og det vil hejse det røde flag, så domænet risikerer at blive vurderet som en spamside.
Men ved at linke ud til gode danske domæner fra indholdet, vil det muligvis få Googles algoritmer til at se den anden vej.

Det virker til at være formålet.

Med andre ord ser det ud til, at der er opbygget et netværk af porno sblogs med eneste formål, at linke til et særligt site – et datingsite.

Lykkedes det for bagmændene, vil de muligvis kunne få placeret deres datingsite højt i Google og på den måde opnå omsætning.

Hvordan bør du handle?

Vores anbefaling er, at indsamle domænenavne på de sider der linker ind og indsende dem til Google i en disavow fil, så hvert link ikke anerkendes og de ikke får indflydelse.